Nyt fra STOFA – Stofa WebTv

Nu kan man også se Stofa WebTv med Chrome

Vi har lanceret en ny version af WebTv-afspilleren til computer/browser. Den store nyhed i den nye version af WebTv-afspilleren er, at den udover browserne Internet Explorer og Safari nu også understøtter Googles Chrome-browser. Det betyder, at man nu også kan se Stofa WebTv på sin Mac eller pc via Chrome. Samtidig har WebTv-afspillerens design og brugerflade fået et facelift og søgefunktionen er forbedret.

Nyheder i WebTv-afspilleren:

Understøtter nu også brug af Chrome-browser (64 bit)

Design og brugerflade har fået et facelift

“Mit SmartTv” hedder nu “Mit Indhold”

Forbedret søgefunktion:
Søgning helt ned på skuespillerniveau
Mere præcise søgeresultater end tidligere
Foreslår selv søgeresultater mens man indtaster
Facelift af designet

Ligesom app-versionen til iOS og Android (til fx iPad eller Android-smartphones) har den nye browser-version nu også fået et markant facelift. Funktionerne ligger samme sted som i det tidligere, men grafikken er blevet forenklet, så det er nemmere at navigere rundt. Når man søger efter indhold vil man opleve mere præcise søgeresultater, ligesom det nu er muligt at søge efter film og serier med bestemte skuespillere. Samtidig får man nu hjælp i sin søgning, fordi der for hvert indtastet tegn vises søgeforsalg, så man ikke er tvunget til at indtaste hele søgeordet.

Sådan installerer man den nye WebTv-afspiller

Afinstaller den gamle version af Stofa WebTv-afspilleren på computeren
Find den nye version af WebTv-afspilleren på denne side: Link til Stofa WebTv.
Klik på “Se WebTv” nederst til højre på siden og download den ønskede WebTv-afspiller til Mac eller pc.

Værd at vide om brug af Chrome-browser

Som sagt kan WebTv-afspilleren nu også bruges med Chrome-browseren med både Windows/pc og OS X/Mac. Vær opmærksom på at få slettet den gamle version af WebTv-afspilleren inden download af den nye version (4.2.0). Efter download vil langt de fleste medlemmer med det samme kunne bruge Chrome til at se WebTv på deres computer, fuldstændig som med brug af Internet Explorer eller Safari.

Hvis WebTv-afspilleren ikke virker med Chrome

Selvom man installerer den nye version af Stofa WebTv-afspilleren til Chrome, kan der være tilfælde, hvor afspilleren ikke virker, fordi Chrome ikke registrerer det eller fordi WebTv-afspillerens Chrome-plugin først skal aktiveres.

1. årsag: Den nye WebTv-afspiller/plugin’et bliver installeret korrekt, men bliver ikke aktiveret.
Løsning: I højre hjørne i Chrome kan der være en orange pil, som man skal klikke på. Herefter klikkes på knappen, der aktiverer plugin’et.

2. årsag: Der kan ligge rester fra den gamle version af WebTv-afspilleren på computeren, som forvirrer Chrome.
Løsning: Den gamle version skal afinstalleres helt inden installation af den nye version.

3. årsag: Man er kommet til at slette WebTv-afspillerens plugin fra sin computer.
Løsning: Find og installer (“Føj til Chrome”) plugin’et i Chromes webshop:
Google Chrome Webshop

4. årsag: Visse Mac-computeres grafikkort understøtter ikke afspilning via Chrome-browseren.
Løsning: Hvis Mac-computerens grafikkort ikke understøtter afspilning via Chrome, må man i stedet bruge Safari-browseren. Vi har desværre ikke indflydelse på hvilke grafikkort og computere, der understøtter hvad.

Systemkrav til den nye WebTv-afspiller (version 4.2.0)

Windows 7,8,8.1 og 10 (både 32 og 64 bit):
– Minimum Internet Explorer 11 (32 og 64 bit) (opdateret til seneste version)
– Google Chrome 64 bit (opdateret til seneste version)

Mac OS X 10.8-10.13:
– Minimum Safari 5 (opdateret til seneste version)
– Google Chrome 64 bit (opdateret til seneste version)